SINTEF Ocean A/S

Prøvetanken i Hirtshals er i dag administreret af SINTEF Ocean og er mere aktiv end nogensinde. Kerneprodukterne er forskningsprojekter og kommerciel test af trawl og trawlskovle. Talrige trawl er gennem årene blevet testet her, og fiskere og trawlproducenter har lært at optimere brugen af deres udstyr. De fleste nye redskabsdesign og selektionsredskaber har også haft en runde i prøvetanken, før de bliver taget med til søs for den endelige test.

Prøvetanken er kontinuerligt blevet opgraderet og fremstår i dag som et meget alsidigt testanlæg. En ny installation af et moderne 3D-måleudstyr gør tanken ideel for projekter, hvor en nøjagtig måling af dynamikken i en trawl, trawlskovl eller andre sub-sea strukturer er nødvendig.

Netproducenter og fiskeselskaber fra hele verden kender prøvetanken og værdien af ydelserne. Men vore kompetencer er også relevante for opgaver i andre grene af marine erhverv: test af netbure til fiskeopdræt, test af sub-sea platforme og rørledninger til offshore olie- og gasindustri, test af ROV til inspektion og overvågning etc.

Kontakt:
SINTEF Ocean, Nordsøen Forskerpark, Willemoesvej 2, 9850 Hirtshals, tlf. 9894 4300, jenspeter.kofoed@sintef.no, www.sintef.no/ocean/