Spring til hovedindhold

Workshop med fremvisninger, oplæg og livlige diskussioner

.

De seneste dage er der blevet talt en hel del tysk i prøvetankens faciliteter.

Der har tyske Thünen Institute of Baltic Fisheries nemlig afholdt workshop med fokus på fiskeriudstyr til fangst af hesterejer i Nordsøen.

Her var 25 personer, heriblandt tyske fiskere, vodbindere og folk med administrative stillinger, samlet til nogle spændende dage med oplæg, fremvisninger og diskussioner om fiskeri og fiskeriudstyr.

Tovholder for dagene var Daniel Stepputtis, Head of Fisheries and Survey technology working group hos Thünen Institute of Baltic Sea Fisheries.

”Vi har været i prøvetanken før, men det er første gang, vi holder en workshop her og har været eget udstyr i tanken. Vi har tidligere holdt workshop i et mødelokale, men det giver noget helt andet at være her i prøvetanken og se modeller af udstyret med egne øjne,” siger Daniel Stepputtis.

”Vi har haft en fantastisk workshop med oplæg og fremvisninger, som dannede grundlag for rigtig gode diskussioner. Vi håber at komme tilbage i fremtiden og gentage succesen.”

Blandt oplægsholderne har været DTU Aqua, der har et campus i Nordsøen Forskerpark, og som har et tæt samarbejde med Thünen Institute of Baltic Fisheries.

”Det har været fantastisk at have en blanding af forskere, fiskere, vodbindere, administratorer og endda WWF Deutschland samlet i prøvetanken. Det viser, hvor velegnet tanken er til workshops,” siger Mette Hyldgaard Roussis, Business Development Manager hos Flume Tank North Sea.

Flume Tank North Sea siger mange tak for besøget og nogle rigtig gode dage. Vi glæder os til at byde jer velkommen igen.