Australske Jordan Feekings fra DTU Aqua i Hirtshals arbejder for et mere bæredygtigt og mindre regeltungt fiskeri. Og så har han ambitioner om at gøre en upopulær fisk til en populær spise hos danskerne.
Fra tropisk varme og lækre badestrande på Australiens solrige østkyst til kulde og knap så mange dage med shortsvejr i Hirtshals.
Det lyder måske ikke som en tur, de fleste har lyst til at tage, men det er ikke desto mindre sket for den 40-årige australier Jordan Feekings.
Han er sektionsleder på DTU Aqua i Hirtshals, som han oprindeligt kom til i 2009 for at tage en ph.d. inden for udsmidning af uønsket fisk fra fiskefartøjer. Inden da havde han boet fire år i Sverige, men han vidste ikke meget om, hvad der ventede ham i Hirtshals.
”Jeg havde aldrig været her i landet før, men Danmark er et nemt og godt land at bo i, ikke mindst når man har børn. Men når den mørke og kolde vinter kommer, kan jeg da godt tænke, hvad i alverden jeg dog laver her,” siger Jordan Feekings med et grin.
Til daglig bor han i Aalborg sammen med sin tyske hustru og tre drenge på 1, 7 og 9 år.
Arbejder for færre regler
Siden 2015 har Jordan P. Feekings haft en forskerstilling med egne projekter hos DTU Aqua, hvor han også er sektionsleder. Han forsker i fiskeriteknologi, og hans overordnede mål er at skabe et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt fiskeri, som er reguleret af færre og mere gennemskuelige regler.
”Fiskeriet er præget af meget tunge forvaltningssystemer fra EU’s side. Dem, der laver reglerne, stoler ikke på fiskerne. Der bliver lavet mange nye regler, som bare bliver lagt ovenpå de eksisterende uden at tænke på, hvordan de spiller sammen.”
”Det er et problem, og det arbejder jeg blandt andet for at gøre enklere og mere effektivt,” siger Jordan Feekings.
I den forbindelse er han med i flere projekter. Et af dem handler om at give fiskerne frit valg af fiskeriredskaber. I dag bliver fiskerne pålagt en masse regler til deres udstyr, men hvad sker der, hvis fiskerne selv bestemmer, hvilke redskaber de vil fiske med? Kan deres viden og erfaring gøre fiskeriet mere effektivt og bæredygtigt, end når de skal følge de mange regler, som andre har indført?
Det vil Jordan Feekings og hans kolleger finde ud af ved at give fiskerne frit valg og undersøge deres fangst.
Kameraer skal hjælpe fiskerne
I forsøget skal fiskerne selv dokumentere, hvad de fanger, og hertil har Jordan Feekings arbejdet med elektroniske monitoreringssystemer, hvor der sættes kameraer op over fiskernes sorteringsbånd, som kan buges til at dokumentere fangsten.
Som det er nu, skal der sidde mennesker og artsbestemme fiskene ud fra videomaterialet, men på sigt er målet at gøre det ved hjælp af kunstig intelligens.
Brugen af kameraer er dog en varm kartoffel, da nogle fiskere føler sig overvåget. Det er dog slet ikke hensigten, fastslår Jordan Feekings.
”Der er mange fordomme og misforståelser omkring brug af kameraer på fiskefartøjer. Der er ikke tale om overvågning af fiskerne, det skal ses som en stor hjælp og et effektivt redskab for dem. Vi arbejder på at få fiskerne til at se værdien i det,” siger han.
Vil gøre fjæsing til spisefisk
De seneste 4-5 år har Jordan Feekings også været i gang med et projekt, der måske er lidt lettere for den almindelige dansker at forholde sig til.
De fleste kender nok fjæsingen som lidt af en pestilens for fiskere på grund af de giftige pigge, men de færreste ved måske, at det er en ganske glimrende spisefisk. Det vil Jordan Feekings gerne lave om på, og han leder derfor et forskningsprojekt, som skal klarlægge potentialet for fjæsingfiskeri.
”Vi arbejder på at få en grundlæggende forståelse for bestanden og fiskeriet. Det skal danne grundlag for et muligt fjæsingfiskeri i fremtiden,” siger han.
”Fjæsing smager fantastisk, og vi håber at kunne skabe et større fiskeri til konsum, hvor det meste er til industri i dag. Men vi skal først finde ud af, hvordan bestanden ser ud, og hvor meget man kan fiske uden af overfiske. Kan der landes 100 eller 1000 tons fjæsing om året, uden at det skader bestanden?”
Fjæsing-projektet kører indtil 2026. Hvem ved, om vi derefter skal vænne os til at spise fjæsingfrikadeller til frokost?