Sanni-Leea Hellevi Aalto har rykket familien fra Finland til Hirtshals, hvor hun forsker i bakterier, der kan gavne og skade vandet i fiskeopdræt.
”Jeg er kommet til Hirtshals for at forske i noget, der giver mening for almindelige mennesker. Jeg føler, jeg er med til at løse vigtige udfordringer.”
Sådan lyder det fra finske Sanni-Leea Hellevi Aalto, når hun skal forklare, hvad der i efteråret 2019 fik hende til at flytte fra hjemlandet til Danmark for at forske på DTU Aqua i Nordsøen Forskerpark.
Sanni-Leea er uddannet biolog fra Helsinki Universitet og har en Ph.d. i akvatisk videnskab fra Jyvaskyla Universitet. Da hun var forsker i Finland, havde hun et samarbejde med DTU Aqua i Hirtshals, som hun ovenikøbet nåede at besøge et par gange.
Den relation førte til, at hun en dag blev tilbudt et job som forsker i Hirtshals. Det takkede hun ja til, og så gik turen til Danmark med hendes to døtre, Aino og Kerttu.
”Det var ikke let at flytte fra Finland til Danmark, især på grund af corona-pandemien, som brød ud kort efter. Men jeg tænkte, at vi bare skulle tage et år ad gangen. Den danske og finske kultur minder om hinanden, og vi begyndte ret hurtigt at falde godt til. Nu føler jeg, at Danmark er mit hjem,” siger Sanni-Leea på glimrende dansk, som hun har tvunget sig selv til at lære.
Vil finde langtidsholdbare løsninger
Sanni-Leea arbejder nu som seniorforsker på Institut for Akvatiske Ressourcer. Hun forsker i mikrobiologi, og ifølge hende selv er der ikke ret mange, der helt forstår, hvad hun laver.
Formelt set hedder det, at hun forsker i mikrobiologiske processer i landbaseret akvakultur – altså fiskeopdræt på land. Nærmere bestemt forsker hun i ”gode” og ”onde” bakterier, som kan påvirke vandkvalitet og fiskevelfærd i akvakultur-systemerne.
De gode bakterier er dem, der er med til at rense vandet og opretholde den gode vandkvalitet. De onde er dem, der skader vandkvaliteten og risikerer at slå fiskene ihjel.
De onde bakterier er særligt dem, der producerer den giftige gas svovlbrinte. Svovlbrinte er en stor udfordring i akvakultur, og ingen ved ret meget om problemet, og hvordan man kommer det til livs. Det vil Sanni-Leea blive klogere på i sin forskning.
”Det er lidt en sort boks. Ingen har gjort noget særligt ved problemet. Man har fundet på hurtige løsninger, men jeg forsker i at finde langtidsholdbare løsninger. Vi skal forstå, hvad der sker, så vi kan løse problemet. Vi skal kende vores fjende,” siger hun.
Skal give noget igen via forskning
Sanni-Leea er meget opmærksom på, at hendes forskning skal skabe konkret værdi for andre. Ikke mindst virksomhederne i den blå industri, som hun også har nogen kontakt med i dagligdagen.
”Forholdet til virksomhederne er godt. Deres praktiske erfaring giver inspiration, og vores resultater kan og skal komme virksomhederne til gode. Vi kan ikke bare sidde på vores kontor og forske, vi skal give noget igen.”
Det gør hun blandt andet igennem den forskning, der skal gøre gavn for akvakulturen. På den måde hjælper hun med at gøre den bæredygtige fødevareproduktion endnu bedre, og det motiverer hende.
”Vi kan ikke blive ved med at spise det samme og bruge de samme ting, som vi hele tiden har gjort. Der har jeg mulighed for at hjælpe igennem min forskning,” siger Sanni-Leea.
Udover forskningen, som Sanni-Leea bruger det meste af sin tid på, underviser hun også studerende i mikrobiologi og vandkvalitet på DTU Aqua i Hirtshals.