Spring til hovedindhold

Skandinaviske Cirkulære Industriparker

.

En grønnere blå industri

Nordsøen Forskerpark er en ud af otte partnere fra Danmark og Sverige, som arbejder sammen om at udvikle en fælles skandinavisk model for cirkulære industriparker i havneområder. Formålet med modellen er at minimere mængden af spildprodukter på råvarer og energi, herunder også at skabe værdi ved at udnytte spildprodukterne i nye sammenhænge. Dette er godt for både miljøet, økonomien og tiltrækningen af nye virksomheder.

Geografisk er det danske fokus på havnen i Hirtshals, hvor det i Sverige er havnen i Sotenäs. Gennem projektets treårige forløb skal der kigges ind i eksisterende og nye muligheder for bæredygtig og effektiv udnyttelse af restprodukter i form af råvarer, kompetencer og energi. Projektet samarbejder desuden med Greenport North vedrørende energioptimering i industrien på Hirtshals havn.

Bevillingsgiver: EU Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak samt projektets otte partnere.

Med støtte fra EU

Skandinaviske Cirkulære Industriparker er støttet af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak-programmet.

.