Genetablering af sorthummerbestanden

Nordsøen Oceanarium har siden 2018 stået i spidsen for et projekt, der har til formål at genskabe bestanden af sorthummer ved stenrevene mellem Hirtshals og Løkken.

Tidligere års overfiskeri har sat bestanden under pres, og det skal der nu rettes op på, så der i fremtiden kan foregå bæredygtigt hummerfiskeri i området.

Projektet har base i Nordsøen Oceanarium, som har udviklet et opdrætsanlæg, hvor de små sorthummere lever fra udklækningen af æggene, indtil de efter to-tre måneder er store nok til at blive sat ud på de lokale stenrev.

Naturgenoprettelsesprojektet er støttet af Melsen Fonden.

Fakta om sorthummer

I menuen kan du blive klogere på sorthummeren og dens særlige kendetegn.

Hvor lever den?

Hvordan ser den ud?

En sorthummer har ti ben, hvoraf de to forreste har et par kraftige klosakse. Hummerens kløer er forskellige. Den ene er en kraftig knuseklo, der kan knuse skaller og lignende. Den anden er en tyndere gribeklo, som hummeren blandt andet bruger til at rive føden løs med. Kløerne bruges desuden til at forsvare sig mod andre hummere.

På hovedet sidder der to par antenner, som hummeren bruger som føle- og lugteorganer.

Sorthummeren er typisk sort, men den kan også være orange eller blå. Farven bliver mørkere med alderen.

Er bestanden under pres?

Sorthummeren er klassificeret som livskraftig på IUCN's rødliste. Det betyder, at sorthummeren ikke er i fare for at uddø.

Tidligere års overfiskeri ved stenrevene ud for den nordvestjyske kyst betyder dog, at sorthummerbestanden er under pres i netop det område. Det er den bestand, dette projekt ønsker at genoprette.

Hvem er dens fjender?

Ud over fiskere har sorthummeren ikke mange fjender. Dyr som sæler og oddere udgør en trussel.

Men faktisk er det andre hummere, der er én af de største trusler. Hummere er nemlig kannibaler, og i perioden omkring skalskifte er den særligt udsat for at blive spist af sine artsfæller.

Helt unge hummere bliver desuden ofte ædt af fisk og krabber.

Hvad spiser den?

Sorthummerens fødevalg ændrer mange gange i løbet af livet. Dens føde kan blandt andet bestå af snegle, muslinger, fisk, andre hummere, rester fra døde havdyr, søstjerner og søpindsvin.

Sorthummeren jagter ofte sin føde om natten. Den bruger sine sanseceller til at dufte sig frem til byttet, hvorefter den ved hjælp af sin knuseklo og klosaks knuser og spiser byttet.

Hvordan formerer den sig?

Sorthummeren vokser langsomt, og der går 6-8 år, før den er kønsmoden. På det tidspunkt er den typisk 20-25 centimeter lang.

Parringen finder sted i sensommeren lige efter et skalskifte. Vandtemperaturen skal i øvrigt være mindst 15 grader.

Parringen sker bug mod bug, og hannen bruger de forreste halefødder til at overføre sæd til hunnen. Den gemmer hun i en sædgemme indtil året efter, hvor hun lægger æg i juli og august.

Hunnen sørger selv for, at æggene bliver befrugtet, og rognen klæber sig fast under halen på hunnen, indtil de klækkes efter 10-12 måneder.

De små hummere, der klækkes ud af æggene, kaldes hummerlarver og er omkring 1 centimeter lange.

Hvordan foregår fiskeriet efter sorthummer?

I Danmark foregår fiskeriet af sorthummer ved hjælp af tejner, ruser eller garn.

Det er på intet tidspunkt tilladt at fiske rognhummer - altså hummere, der bærer æg. Derfor skal rognhummere genudsættes, hvis man fanger dem.

I Limfjorden er hummerfiskeriet desuden lukket fra 1. juli til 31. august, så hummerne kan yngle i fred.

Der er mindstemål på de hummere, der bliver fanget. I Limfjorden er mindstemålet for rygskjoldets længde 87 millimeter, mens mindstemålet i Kattegat og Skagerrak er 78 millimeter. Fanger man sorthummere, der er mindre end de mål, skal de genudsættes.

Genetablering af sorthummerbestanden