Franske Esther Savina flyttede for 10 år siden fra hjemlandet til Hirtshals, hvor hun forsker i fiskeriteknologi.
Hvad får en kvinde i sin bedste alder til at rykke fra storbylivet i Paris til lille Hirtshals?
For 37-årige Esther Savina var svaret klart: En interesse for fiskeriudstyr, bæredygtighed og et behov for at komme væk fra det stressende byliv. Derfor flyttede hun for 10 år siden fra Paris til Hirtshals for at tage en ph.d. på DTU Aqua, og siden er hun blevet boende og har fortsat sin forskning i fiskeriteknologi.
”Mine kolleger grinede af mig og spurgte, hvad jeg dog lavede her? De synes, det er underligt at komme fra Paris til Hirtshals. Men jeg har levet i små lokalsamfund hele livet. Jeg trives ikke i bylivet,” siger hun.
Esther Savina voksede op i Nantes i det vestlige Frankrig, hvilket ifølge hende selv er et område, der minder lidt om Vendsyssel. Det er både landligt og ligger tæt på havet, og derfra fik hun i en ung alder interesse for fiskeri.
Egentlig er hun uddannet biolog og arbejdede i vindenergi-sektoren i Frankrig, men hun havde brug for forandring og fik øje på Sektion for Fiskeriteknologi på DTU Aqua i Hirtshals, som fangede hendes interesse. Her kunne hun tage en ph.d. i fiskeriteknologi, leve på landet og være tæt på Nordsøen, som er en væsentlig ressource i hendes forskning.
”Som franskmand syntes jeg, at Danmark lød spændende. Mit mål var ikke at blive en fancy professor. Jeg gjorde det, fordi jeg gerne vil lære mere om fiskeriredskaber og udvikle en bæredygtig måde at fiske på,” siger hun.
Nye materialer og større præcision
Esther Savina bor i dag på en lille gård i Glimsholt sammen med sin chilenske kæreste.
Til daglig forsker hun i flere hovedområder fra sin lokation i Nordsøen Forskerpark. For det første forsker hun i nye materialer til fiskenet, så de er bedre for miljøet og lever op EU’s regler om at kunne genanvendes. Foruden plastik kan det være plante- eller proteinbaserede løsninger.
Derudover forsker hun blandt andet i nyt udstyr, der kan hjælpe fiskerne med at opnå større præcision i fiskeriet, så de fanger færre af de fisk, de ikke skal. Det skal både gøre fiskeriet mere bæredygtigt og gavne fiskernes økonomi.
I det arbejde er de lokale fiskere en stor hjælp. Mindst én gang om året er Esther Savina nemlig med et fiskefartøj på havet, hvor hun tester sine løsninger og suger viden til sig fra fiskerne.
”Jeg lærer rigtig mange ting, som ikke står nogen steder. De har en praktisk viden, som jeg ikke har, og det kan jeg mixe med min teoretiske viden. Det er virkelig værdifuldt”.
”Fiskerne her er faktisk meget åbne over for ny teknologi og nye løsninger. På flere områder er de allerede ret avancerede. De ved godt, at der er behov for nye måder at gøre tingene på for at sikre erhvervets fremtid,” siger hun.
Vil gerne have større netværk
Esther Savina er meget opmærksom på, at hendes arbejde skal komme andre til gode i den virkelige verden, og hun har et håb om at komme endnu tættere på nogle af de virksomheder, der kan drage nytte af hendes forskning.
”Som udlænding kan det være en udfordring at opbygge et netværk i industrien, men jeg er meget interesseret i at lære endnu mere om virksomhedernes syn på tingene,” siger hun.
”Mit arbejde foregår i krydsfeltet mellem industrien og dem, der laver lovgivningen for at nå målene om større bæredygtighed. Jeg står midtimellem og laver faktabaserede, innovative løsninger, som skal komme begge sider til gode,” siger Esther Savina.